ANNE SPAABÆK DIPPEL

Sådan kan Cambodja også se ud. Rabbit Island 2019 Min rejse i Cambodja går stille mod enden, og jeg har holdt min ferie. I begyndelsen af november sagde jeg på gensyn til eleverne og kirken, for at sætte kurs mod Phnom Penh. Jeg brugte 4 dage i byen bare med ferie og afslapning for mig selv. En af dagene hører jeg pludselig nogle danske stemmer på mit hotel, hvilket jeg ikke har hørt før. Jeg kunne ikke lade være med at forhøre mig om hvem de var og hvad de lavede i Cambodja. Det viser sig at være en pige, Nanna, på min alder, der var på ferie med sin far. De havde været i Vietnam og sluttede af med et par dage i Cambodja. Vi falder i god snak om almindelige hverdagsting fra Danmark og hvordan vi begge oplever Asien. Nanna blev også student i år fra STX, ligesom jeg selv, så vi har haft mange af de samme oplevelser gennem gymnasietiden, der var sjove at tale om. Det viser sig så også, at de bor i Midtjylland og vi har fælles bekendte. Bliver endnu engang bekræftet i, hvor lille...

Kl. 7.30 vågner jeg til lyden af kirkeklokker fra alarmen. Ofte har jeg været vågen siden kl. 6.30, når lyset rammer mit hoved eller når ørepropperne ikke kan dække hanens morgengal hver morgen. Når hønsene står op, vækkes alle. Hvis ikke jeg var helt vågen, så bliver jeg det, når jeg åbner for bruseren og det kolde vand siver ud. Mavens rumlen bliver højere og højere, og jeg begiver mig ud i køkkenet, for at lave morgenmad. Jeg har bragt havregryn og syltetøj med fra storbyen, så jeg har hele 2 varianter jeg kan vælge mellem. Enten koges havregrød, hvor der er godt med salt og sukker, for smørklatten findes ikke. Eller, spiser jeg et lyst brød med syltetøj. Eleverne er taget i skole, så tilbage på kollegiet er der søndagsskolelæreren og mig. Efter morgenmaden er det tid til at nyde morgensolen. Jeg har en fast plads foran hønsene midt i solen, hvor jeg får dagens D-vitamin. De andre synes jeg er lidt skør, fordi jeg opholder mig frivilligt ude i solen. Formiddagen bruges på forber...

Det buddhistiske land, Cambodja, rummer kun omkring 1,5% kristne. Ud af 16 millioner mennesker, er det rundt regnet, ca. 240.000 mennesker, der er kristne. 240.000 lyder og er også mange mennesker, men set fra et større perspektiv, så er det en meget lille procentdel. Historie Når jeg tænker ”Cambodja”, er der to forskellige billeder, der titter frem i hovedet. Dels ser jeg idyllen fra de store og mægtige buddhistiske templer, og ruiner fra det største tempelområde, Angkor Wat. Og dels ser jeg Cambodjas mørke og blodige fortid under Pol Plot og De Røde Khmerers styre. Fælles for begge billeder er, at de er sande. Cambodja rummer netop begge dele og har de sidste 40 år, skulle opbygge et land helt fra bunden.  De første kristne kom til Cambodja for ca. 100 år siden. Godt 50 år senere stod hele landet i flammer. De frygtede Røde Khmerer og dets regime fik for alvor magt over landet. Hele nationen blev slagtet og massakreret, og landet var ødelagt. Manden, der stod i spidsen fo...

Sidste uge har været fuld af mange oplevelser. Har valgt at sætte lidt ord på hele min uge, for der er sket på meget. Har sammensat en video af små glimt, som du kan se i bunden af opslaget. I denne uge har der både været ferie/fridage og et andet vigtigt arbejde som provstivolontør end blot undervisning. Lørdag d. 28. september flyttede jeg tilbage til Phnom Penh for at holde lidt ferie. Jeg havde de seneste 3 uger levet af ris, æg, suppe og kogte grøntsager, så at komme tilbage til storbyen, med vestlig mad, var tiltrængt. I fire dage kunne jeg nyde dejlig mad, slappe helt af ved poolen, og bare holde fri. For onsdag morgen mødtes jeg med Anne Mette og Peace Bridges Organization (PBO), som er en partner Danmission samarbejder med. Her hoppede vi på bussen, som satte kurs nord på mod Siem Reap. Efter godt 6 timer ankom vi til et katolsk refleksionscenter. Den røde markering indikerer hvor Siem Reap ligger Stilhed, ro og fred er tre ord, der beskriver stedet godt. Et grøn...

Det er nu 4 uger siden jeg sagde "på gensyn" til familien, vennerne og Dammark. Det betyder, at 1/3-del af tiden er endt, og det, synes jeg, er vildt at tænke på. Jeg har fået så mange forskellige og spændende oplevelser, fyldt med indtryk og stor påvirkning på mig. Tiden er fløjet afsted, men alligevel er det næsten ikke til at beskrive, hvor meget jeg har oplevet på den korte tid. Det er alt fra arrangementer jeg har været med til, men også at se og mærke hvordan cambodjanerne lever. For særligt dét, har gjort stort indtryk. Jeg kan ikke komme uden om at mærke de store forskelle fra mit eget land, når jeg sådan kommer ud på egen hånd. At være her i Preah Sdach, hvor der ingen supermarkeder, hoteller, og kun 1 asfalteret vej er, har jeg endnu engang fået et ”kulturchok”. Hele cambodjanernes leve-, og væremåde er så langt fra det jeg kender - både det praktiske (for det er noget primitivt), men også deres mentale tilgang til livet. Når jeg besøger en familie og ser, hvo...